Venstre og DF sender Skansegården i byrådet
Venstrepolitiker underbygger sommerfugleeffekten
Kan en enkeltpersons relativt banale dumhed starte en lavine af større dumheder, der udvikler sig til en mediestorm og aktiverer en hær af journalister, en lokalredaktør, en chefredaktør, adskillige politikere, en advokat, kommunens forvaltning, et byråd og endog en minister? Og hvem skal betale alle disse gode menneskers løn, mens de beskæftiger sig med opgaven? Desværre ikke ham der startede problemerne. I stedet lander en del af regningen hos dig og resten af landets skatteborgere.
Kaosteorien bliver ofte forklaret ud fra sommerfugleeffekten, der blev lanceret af den amerikanske matematiker og meteorolog Edward Lorenz i 1972. Den stiller spørgsmålet: Kan et vingeslag fra en sommerfugl i Brasilien forårsage en tornado i Texas? Svaret er bekræftende. Det er faktisk muligt. Et lille puf af uforudsigelighed kan forstærke andre faktorer, som tilsammen kan skabe voldsomme kaotiske fænomener.
I en aktuel sag i Sønderborg kan det samme mønster ses. En enkelt dumhed hos en lokalpolitiker starter en lavine af dumheder, angreb, forsvar, information og misinformation – og skaber et kaos, hvor de færreste kan huske, hvem det var, der baskede med vingerne og hvorfor. Hvis du også har glemt det – eller slet ikke kender sagen, så får du lige et resume.
Fredeligt forfald gennem årtier
Ude på Dybbøl Banke lå Skansegården. Den var ikke fredet, men vurderet bevaringsværdig. Alligevel var den ikke blevet bevaret. Gennem årtier i statens eje havde ejendommen fået lov til at forfalde til nedrivningsmoden tilstand. Der var ingen, der havde bekymret sig om vedligeholdelse, og naturen tog sig af nedbrydningen.
Staten skønnede, at det ville være et dårligt signal at sende, hvis man selv stod for nedrivning. Derfor besluttede man sig for at sælge ejendommen og sende aben videre. Helst til en handlekraftig køber.
Ejendommen blev solgt på en auktion med lukkede bud. Det betød, at man kunne byde anonymt. Det var nok her, hos en anonym byder, at hele hemmeligheden bag de følgende problemer kunne findes.
Angreb fra lokalpolitiker
Den nye ejer var glad for ejendommen, men erfarede dog, ganske som staten havde gjort, at nedrivning og genopbygning af Skansegården i samme stil var den eneste mulighed for at skabe en ejendom, der levede op til tidens krav til menneskeboliger. Det bekymrede ham ikke så meget i starten, men det kom det til.
En lokalpolitiker, Peter Hansen (V), besluttede nemlig med alle midler at forhindre nedrivning. Peter Hansen havde ikke tidligere offentlig ytret nogen interesse for Skansegården.
Men pludselig brændte kærligheden så stærkt i ham, at han, gennem en stribe artikler og læserbreve i JydskeVestkysten, stod frem som Skansegårdens redningsmand. Ingen anden end Peter Hansen selv ved, hvorfor han i denne ene sag gik stik mod præcedens i hundredevis af tilsvarende sager.
Han fik dog opbakning fra sit parti Venstre, Stefan Lydal (DF) og det medie som han sidder som bestyrelsesmedlem i (JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier). Det førte til en række angreb på Skansegården og dens ejer i det omtalte medie.
Byrådet afgjorde sagen
Da Skansegårdens ejer ikke havde megen lyst til at udtale sig til JydskeVestkysten, som jo var det medie, der effektuerede Venstres angreb, valgte han at formidle sine budskaber via egne kanaler.
Det blev blandt andet gjort via Facebook-siden Dybbøl Banke - Skansegården. De faglige argumenter, i form af fagfolks vurderinger og udtalelser, der blev samlet på siden, var med til at afgøre sagen. Et flertal i Sønderborg Byråd valgte at følge Fredningsnævnets og Kommunens forvaltnings anbefaling og sagde god for nedrivning.
Men det stoppede ikke der
Borgfreden burde kunne sænke sig, men allerede i samme uge startede Peter Hansen og JydskeVestkysten en ny kampagne. Nu mente Peter Hansen, at Skansegårdens ejer lavede skattefusk. At han var lodret uenig med landsdelens førende skatteeksperter dæmpede ikke hans ildhu, der igen blev støttet af lokalredaktør Halldor Henriksen og JydskeVestkysten.
Mediekampagne
Den lille detalje, at Peter Hansen åbenbart ville gøre alt for at forhindre den nye ejer i at skabe et hjem på Skansegården, startede altså lavinen af indlæg fra JydskeVestkysten / jv.dk (pt. mere end 50 stk.), hvor både journalister, lokalredaktør og chefredaktør blev aktiveret. Det affødte en tilsvarende mængde af artikler fra Skansegårdens side.
Der blev også mange timers opgaver for Sønderborg Kommunes forvaltning, byrådsmedlemmerne og advokater. Ja selv Skatteministeren måtte svare på et temmeligt irrelevant spørgsmål om sagen, da Venstre forsøgte at bruge en udokumenteret påstand som politisk brækstang.
Sommerfugleeffekten var nået helt op på folketingsniveau.
Hvem skal betale?
Venstres kampagne, som grundet manglende faglig dokumentation ikke flyttede sagen en millimeter, kostede dyrt for mange, men måske var det partiet selv og JydskeVestkysten / Jysk Fynske Medier, der mistede mest troværdighed på den. De fik nemlig med al tydelighed vist hele landet, hvor tæt deres samarbejde er.
Det kan man vurdere som en positiv effekt. Men hvem er det, der skal betale for tåbelighederne?
Tjae, Skansegårdens ejer har naturligvis måttet betale sin side af kampagnen med egne, i øvrigt allerede beskattede, midler. Det er vilkårene, når man går op mod den tredje statsmagt.
Jysk Fynske Medier har sikkert holdt skindet på næsen. De sælger flere aviser, jo mere sensationsprægede artikler de producerer. Og hvis de alligevel synes, at det har været dyrt at grave efter snavs om en lokal erhvervsmand, så har de jo de årlige 66 millioner kroner i mediestøtte som et plaster på såret.
Peter Hansen og hans kollegaer i Venstres byrådsgruppe er naturligvis kommunalt aflønnet for deres indsats. Det samme kan siges om forvaltningens medarbejdere. Skatteministerens arbejde er sikkert også dækket ind via skattebilletten.
Du har allerede betalt, så nyd et gensyn med artiklerne
Faktisk har du, som skatteborger, været med til at finansiere både Venstres og JydskeVestkystens indsats. Derfor synes vi, at du fortjener at se eller gense udvalgte højdepunkter fra føljetonen af åndsprodukter fra det såkaldt uafhængige statsstøttede medie.