Kan man købe tavshed i Sønderborg: Ellen Trane Nørby og spørgsmålet om magtens pris
Når en politiker som Ellen Trane Nørby kæmper for at blive borgmester i Sønderborg, kan man ikke undgå at undre sig: Hvor mange gange skal man tabe, før man erkender, at byen måske ikke ønsker én ved roret? Ellen Trane Nørby har tidligere lidt nederlag, og spørgsmålet er, om hendes ambitioner for Sønderborg overhovedet er i synk med borgernes ønsker.
Samtidig rejser det et andet spørgsmål: Hvorfor vælger hun at bakke op om personer som Peter Hansen – en figur, der i årevis har arbejdet bag kulisserne uden nogen egentlig succes med at blive folkevalgt til markante poster?
Men selv uden en officiel titel har Peter Hansen formået at holde Sønderborg i et jerngreb – nu med Ellen Trane Nørby som frontfigur.
Ellen Trane Nørby (V) – Foto: Sønderborg Kommune
Ellen Trane Nørby er uden tvivl en veltalende politiker, men hvor bliver hun af, når de svære spørgsmål dukker op?
Hvorfor svarer hun aldrig på, hvorfor hun støtter op om de magtfulde "banditter i habitter," som tilsyneladende har den reelle magt i Sønderborg?
Hvorfor er der ingen hos Venstre, der stiller spørgsmål ved disse åbenlyse uregelmæssigheder?
Er det fordi Venstre og Ellen Trane Nørby får noget ud af at se den anden vej?
Er det en politisk strategisk tavshed, der kan købes, eller er Ellen simpelthen så travlt optaget af sine mange bestyrelsesposter, at hun ikke har lagt mærke til, hvad der egentlig foregår i kommunen?
Ellen har været med til at bevillige hundredevis af millioner fra Sønderborgs anlægsbudget til sin gode ven Jørgen Mads Clausen, Danfoss-ejeren, som gang på gang synes at kunne bøje reglerne til egen fordel. Senest er der gået store summer til Danfoss-ejerens resort, bygget ved siden af Danfoss' generationsforurening ved Himmark Strand. Hvem bygger dog et familieresort på en af Danmarks største forureninger? Dette er et andet godt spørgsmål til en anden dag.
JydskeVestkysten har som sædvanlig valgt ikke at dække disse sager, tilsyneladende fordi nogen har fortalt dem, at det ikke er interessant for medierne. I Sønderborg er alt som i Korsbæk.
Men hvad tror du, Ellen Trane Nørby svarede på denne mail? Vi deler mailen og vedhæftningerne her for din vurdering.
Er der mon en fremtid for Ellen Trane Nørby som borgmester? Eller er hun simpelthen blevet for tæt på de magtfulde mænd i Sønderborg?
Læs mail og dokumenterne her
Fra: Charles Ginnerskov
Date: tirs. 22. nov. 2022 kl. 20.02
Subject: Der foregår uregelmæssigheder i den kommune du repræsenterer. Ellen Trane Nørby
To: <etn@sonderborg.dk>
Kære byrådsmedlem Ellen Trane Nørby
Der foregår uregelmæssigheder i den kommune du repræsenterer. Lovgivning, der burde være ens for alle, bøjes i forvaltningen helt ud til kanten for at favorisere en udvalgt gruppe af borgere - og hæmme initiativ og udvikling hos andre. I mange tilfælde går man så langt, at landets love tilsyneladende ikke overholdes.
Som folkevalgt formoder jeg, at du, over for dine vælgere, har en forpligtelse til at medvirke til, at alle borgere får samme fair behandling i Sønderborg Kommune. Derfor føler jeg, at du skal være informeret om, at virkeligheden i øjeblikket er en helt anden. Mens forvaltningen lægger så mange forhindringer ud for nogle byggeprojekter, at de sikkert aldrig bliver mulige at gennemføre, kører andre, helt tilsvarende sager, igennem på rekordtid. I øvrigt med de samme sagsbehandlere. Udefra ser det ud til at en gruppe af byens erhvervsfolk, stort set kan diktere forvaltningens afgørelser på forhånd.
Eksempelvis vil en uvildig undersøgelse af 3 byggesager som: Sergenten, Møllestedgård og Skansegården kunne afsløre, at den samme sagsbehandler/bevaringsarkitekt har vurderet utroligt forskelligt i de enkelte sager. Jeg har præcis dokumentation, der viser, hvor forskelligt der vurderes.
I Sønderborg er alle ikke lige for loven, og det har, trods mange forsøg, vist sig helt umuligt at få sat fokus på problemerne internt i kommunen. Et tidligere forsøg på at påpege forskelsbehandlingen i en kommunal sagsbehandlers vurderinger gav en kraftig respons fra Sønderborg kommune ledelse - men desværre kun i form af en nægtelse af, at der overhovedet var et problem.
Derfor forsøger jeg nu, med et team af specialister, at få instanser uden for Sønderborg til at vurdere nogle af de mest åbenlyst forskelsbehandlede sager. Det involverer eksempelvis Vejdirektoratet, Planklagenævnet m.fl.
Jeg er naturligvis klar over, at forvaltningen ikke kan agere helt ude af samklang med de politiske udvalg - hvorfor disse oplysninger sikkert ikke er ny viden for alle. Da jeg ikke ved, hvor mange politikere der er en del af dette spil - eller er vidende om, at det foregår - sender jeg denne tekst til dig og alle andre byrådsmedlemmer. Jeg beder dig om at bruge nogle minutter på at se på den vedlagte dokumentation, der primært er bragt til veje gennem aktindsigt.
Materialet sendes desuden til planklagenævnet.
Planklagenævnet - Klage vedr. Gerlachsgade 2 og 10, Sønderborg
Overskridelse af byggefelter, mangelfuld miljøscreening/miljøvurdering, manglende hensyntagen til oprindelig arkitektur og bevaringsværdig brostensbelægning m.m.
Hvordan får man lov til at etablere et koncertsted med blandt andet et sygehus som nabo?
Diverse spørgsmål og aktindsigtsanmodninger vedr. parkeringsforhold langs Nørre Havnegade mm. Nørre Havnegade 21-25 (Hotel Alsik)
Hvordan kan man afvikle arrangementer med plads til op til 1500 gæster, når man kun råder over 21 parkeringspladser?
Samtidig er Venstre og DF imod, at der etableres et motel med 32 værelser på kaserneområdet - blandt andet med begrundelse i de trafikale udfordringer. I øvrigt en sag, som tidligere Venstrepolitiker, Peter Hansen bragte i medierne. Det ser ud til, at Hansen i praksis stadig er politisk ordfører i Venstre, selv om han har forladt byrådet. Under alle omstændigheder fremførte Venstre og DF villigt Hansens synspunkter i en byrådsdebat, der skabte en smule morskab over Danmarks liberale partis pludselige modvilje mod erhvervsudvikling. Det er naturligvis Peter Hansens ildhu, der har rettet vores opmærksomhed mod de andre projekter på kaserneområdet.
Flere sager på vej
De vedlagte akter er kun toppen af isbjerget, men de rummer sager, der giver dig mulighed for ved selvsyn at konstatere, at der er noget helt galt i forvaltningen. Jeg har dokumentation på snesevis af sager, hvor sagsbehandlingen har været lige så mangelfuld eller tilfældig.
Jeg håber, at du vil kunne bruge oplysningerne i dit politiske arbejde. Under alle omstændigheder har jeg gjort dig opmærksom på problematikken. Jeg står naturligvis til rådighed, hvis du har spørgsmål eller brug for uddybende dokumentation.
Med venlig hilsen
Charles Ginnerskov