Mangelfuld og stærkt farvet nedrivningsanmeldelse

For nogle uger siden sendte vi Sønderborg Kommune en anmodning om tilladelse til nedrivning af Skansegården. Det blev gjort med en vis bekymring, da sagsbehandleren, der skulle modtage ansøgningen, gennem hele den nu lange proces har vist sig at være meget lidt hjælpsom. Han har desuden undervejs stillet mange detaljerede krav til et eventuelt nybyggeri – ofte helt ude af tråd med, hvad Fredningsnævnet, arkitekter og jurister finder sædvanligt i den slags sager.

Efter at have læst offentliggørelsen af kommunens nedrivningsanmeldelse kan vi konstatere, at bekymringen var velbegrundet. Beskrivelsen af ejendommen er nærmest Morten Korch-inspireret positiv og fortæller om bygningens oprindelige karaktertræk. En stribe fotos taget på en sollys forårsdag i 2019 er med til at understrege den gode stemning. Billederne viser huset fra de bedste vinkler og er taget på behørig afstand, så forfaldet ikke springer i øjnene.

Faktisk stemmer beskrivelse og billedvalg nøje overens med den kampagne, som modstanderne af de nye planer for Skansegården, med en tidligere borgmesterkandidat som primus motor, har kørt i både trykte og digitale medier gennem de seneste måneder.

Vigtig dokumentation udeladt – er det bevidst?

Den omfattende dokumentation fra bygningssagkyndige, arkitekter, Fredningsnævnet, museumsfolk og mange andre, som er samlet i det prospekt, vi har fremsendt sammen med vores ansøgning, er forbigået i absolut tavshed. Den viser ellers både rationalet bag en nedrivning og efterfølgende nybygning og forklarer samtidig, at det der ønskes er en ejendom, der lever op til alle krav fra Fredningsnævnet og andre fagfolk. Altså at bygge med respekt for området og den oprindelige ejendom – og samtidig leve op til nutidens krav om klimatilpasning, herunder Sønderborg Kommunes Projekt-Zero vision.

Da det nævnte prospekt desværre ikke er en del af offentliggørelsen, er det tvivlsomt, om offentlighed og politikerne får adgang til det. Der er ikke noget lovkrav om, at det skal være tilgængeligt, men det virker uhensigtsmæssigt, at beslutningstagerne ikke har adgang til alle informationer.

Derfor giver vi alle adgang til det her

Bemærk at materialet eksempelvis viser skitser tegnet af den samme arkitekt, som Skibsreder Jepsen har brugt til at genopbygge adskillige flotte ejendomme på Løjt land. Arkitektens opgave har i dette tilfælde været at lave en moderne fortolkning af Skansegården, samt udelukkende inddrage elementer, der tidligere er givet tilladelse til inden for Dybbøl-Fredningen og hos Skansegårdens naboer.

Forvaltningens egen vurdering i 2019

Da forvaltningen selv var på besigtigelse på Skansegården i 2019, var konklusionen fra Oesten Ingeniører & Arkitekter blandt andet: "Bygningen bærer tydelige præg af misvedligehold og manglende renovering og er derfor i en meget dårlig stand. Da bygningens helhedstilstand er i en så ringe forfatning og ikke indgår i en større sammenhæng i området, mener vi, at der ikke er forhold, som skulle retfærdiggøre en renovering af ejendommen."

Den vurdering er heller ikke med i anmodningen, men kan ses her.

Hvem arbejder kommunens sagsbehandler for?

Når en kommunal sagsbehandler på den måde udelukkende tilgodeser den ene side i det, der har udviklet sig til en konflikt – kan man blive i tvivl om hans upartiskhed. Hvor var han eksempelvis, da flere hundrede lignende sager endte med godkendelse til nedrivning af bevaringsværdige huse i Sønderborg Kommune? Aktindsigten har vist, at han ikke har brugt tilnærmelsesvis samme energi på de andre sager: Typisk 2-3 linjers helt neutral tekst – i modsætning til 31 linjers skønmaleri af den faldefærdige ejendom Skansegården. Se mere her

Spørgsmålet er: Arbejder sagsbehandleren for kommunen (og dermed borgerne), eller har han en anden agenda eller et andet loyalitetsforhold, der farver beslutningerne?