Læsersvar til JydskeVestkystens chefredaktør, Mads Sandemann
Mads Sandemann skrev i sidste uge, at vi ”kunne sprede løgne og misinformation” i modsætning til hans eget medie, som ”med uafhængig journalistik på vegne af offentligheden…. er sat i verden for at fremme demokratiet og sammenhængskraften i samfundet.”
Læs herunder, hvad vores læsere mener om Sandemanns skarpe analyse ;0)
Forhistorien er, at vi har skrevet mere end 100 artikler, der afdækker et netværk af erhvervsfolk og politikere, der med hård hånd ser ud til at styre Sønderborg, Als og dele af Sønderjylland. En del af disse personer er eksperter i at udnytte de utilsigtede smuthuller i skattelovgivningen og har høstet store økonomiske gevinster, som i sidste ende er betalt af dig som skatteborger.
Samtidig dækker alle hinandens ryg. Kommer du på tværs af et medlem af denne magtelite, har du dem alle mod dig: Også de der er jurister, embedsmænd og beslutningstagere placeret højt oppe i kommunale, statslige og private virksomheder. Derfor kan de gøre livet vanskeligt for dig, gennem sagsanlæg, falske politianmeldelser, pression på arbejdsgivere og flere andre effektive værktøjer.
Disse dygtige mennesker har, trods hundredevis af konkurser (hvor værdier forsvinder ud i den blå luft) og andre kreative tiltag, sjovt nok helt undgået den lokale presse (JydskeVestkystens/Jysk Fynske Mediers) opmærksomhed. Måske fordi netværket har en af deres egne placeret på en magtfuld position i mediekoncernen.
Vi har brugt mange timer på research til hver enkelt af vores historier, og vi har sammen med artiklerne fremlagt den dokumentation, de er baseret på. Alle kan derfor, via vore links, selv kontrollere vores oplysninger. Vi behøver, som Sandemann så rigtigt påpeger, ikke at dokumentere noget - men vi gør det alligevel.
Derfor er det lidt anstrengende at skulle læse, at JydskeVestkystens chefredaktør Mads Sandemann (som i øvrigt tidligere har truet os med sagsanlæg for at påpege forbindelsen mellem mediet og Venstrepolitikeren Peter Erik Hansen) i en kommentar til vores opslag, affærdiger vores journalistiske indsats ved at omtale os som en:
”Facebook-side, som desværre kan sprede løgne og misinformation uden at skulle tage ansvar for dem.”
Den påstand ville vi egentlig godt have imødekommet. Men helt ærligt. Det behøver vi ikke. Det har vores læsere nemlig allerede gjort. Rigtig mange af jer har set sammenhængen. .
Tak for det ❤️
Mail fra Mads Sandemann
---------- Forwarded message ---------
Fra: Mads Sandemann <MAS@jv.dk>
Date: tor. 17. sep. 2020 kl. 15.49
Subject: Påstand om ulovligheder skal fjernes
To: Charles Ginnerskov
Cc: Peter Johannes Orry Jensen <POR@jv.dk>, Halldor Henriksen <hahen@jv.dk>
Til Charles Ginnerskov,
Jeg vil bede om, at der på Facebook-siden Dybbøl Banke Skansegården straks ændres i opslaget med overskriften, Politisk magtspil forhindrer opbygning af Skansegården, så den udokumenterede påstand om ulovligheder begået af Jysk Fynske Medier og JydskeVestkysten fjernes. Jysk Fynske Medier og JydskeVestkysten udøver hverken korruption, tvivlsom brug af mediestøtte eller magtmisbrug. Jeg forventer også, at Facebook-siden beklager, at den har fremsat påstanden.
Ingen i bestyrelsen og ingen andre i direktionen for Jysk Fynske Medier end ansvarhavende chefredaktør Peter Orry har nogen som helst indflydelse på det redaktionelle indhold i vores medier.
Venlig hilsen
Mads Sandemann
Chefredaktør
JydskeVestkysten og 17 ugeaviser
Jysk Fynske Medier
Redaktioner i Esbjerg, Ribe, Tønder, Sønderborg, Aabenraa,
Haderslev, Kolding, Vejen, Billund, Grindsted og Varde
Mobil: 2060 4512
Mail: mas@jv.dk
Web: jv.dk og ugeavisen.dk