Konkursryttere rider videre
– gang på gang
Det skal være lovligt at fejle og lære af fejlen. Hvis ingen tør satse, sker der ingen udvikling. Derfor er det ok at fejle nogle få gange.
Men… hvis man har stribevis af konkurser på CV’et, er det sikkert ikke hændelige uheld. Nogle virksomhedsledere bygger hele deres erhvervskarriere på at spekulere i konkursrytteri og selskabstømning. Og de er altså svære at slå af hesten.
Men, hvor meget koster konkursrytterne reelt staten… og dermed dig som skatteborger? Tja, i den vedhæftede artikel (fra Børsen i 2011) lavede Konkursrådet et skøn over, hvor meget disse kreative mennesker kostede samfundet: Gennemsnitligt cirka 17,5 millioner kroner per rytter.
Her er et kort uddrag fra artiklen:
” -Det er svært at sætte et præcist antal personer eller kroner og ører på, men der er ingen tvivl om, at der samlet set bliver tabt meget store beløb på, at nogle groft uansvarlige ledelser går ned med deres virksomheder, siger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Han har som formand for Konkursrådet været med til at kulegrave området for første gang nogensinde.
Her tog man bl.a. udgangspunkt i beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at gennemsnitsudgiften for staten på de 40 nævnte konkursryttere var 17,5 mio. kr.
Hvis det gennemsnit er dækkende for de sager, Skat ikke kender til, men som Konkursrådet har skønnet sig frem til, ryger statens udgift på konkursrytteriet op på mere end 5,5 mia. kr. I 2010 var antallet af konkurser herhjemme nemlig rekordstort med hele 6493 mod 5710 i 2009.
Konkursrådet skønner, at der i 5 pct. af tilfældene ville kunne udstedes karantæner til konkursrytter – altså i over 300 tilfælde med en mulig gennemsnitlig udgift på 17,5 mio. kr.
Dertil skal lægges, at det offentliges tab typisk kun udgør en tredjedel af tabet i en konkurs. Regningen til hele samfundet kan således snildt ende på et tocifret milliardbeløb årligt.”
Tallene i Børsens artikel er fra 2011. Siden dengang er der blevet mulighed for at give de mest aktive ryttere konkurskarantæne. Men det kræver, at der er skattefolk, der er dygtige nok til at udrede de stadig mere komplicerede selskabskonstruktioner, som de kreative erhvervsfolk til gengæld opruster med for at blive siddende sikkert i sadlen. Kritikere mener dog, at muligheden for konkurskarantæne rammer for bredt.
Altså, at muligheden for at give konkurskarantæne i stort omfang bruges til at ramme små iværksættere, der har haft en smule startvanskeligheder. Ganske enkelt fordi det er rigtig dyrt at gå efter de meget dygtige professionelle konkursryttere.
Det burde være lovligt at fejle, også mere end en gang. Men når man har snesevis af konkurser bag sig - virker det både bevidst og systematisk.