Moderne villa erstatter fiskerhus fra 1877

Nedrivning af et fiskerhus fra 1877 og opbygning af en moderne villa på 289 kvadratmeter i et gammelt fiskerleje, der er vurderet som et værdifuldt kulturmiljø, fik os til at anmode Sønderborg Kommune om aktindsigt i sagsbehandlingen.

Det var primært mailkorrespondance og regulære kommunale afgørelser, vi var interesserede i, men forvaltningen sendte os 1200 sider, hvoraf 90 procent af indholdet var materialebeskrivelser fra leverandører og håndværkere. Var det et bevidst forsøg på at skjule nogle ømtålelige fakta i pakken - som nålen i høstakken? Vi fandt noget i pakken, der godt kunne tolkes i den retning - men døm selv.

På jagt efter de positive historier

Medmindre du er helt ny læser på denne side, så ved du allerede, hvor svært det er at få lov til at genopbygge Skansegården. Den historie er et mørkt kapitel, der afslører et kompliceret forhindringsløb iscenesat af den daværende lokalpolitiker Peter Hansen og hans medie JydskeVestkysten, embedsfolk og andre selvudnævnte bykonger, der havde ønsket en anden ejer på ejendommen. En lettere nedslående fortælling.

For at anslå en lettere og mere munter tone er vi derfor gået i gang med at kigge på nogle af de solstrålehistorier, der heldigvis også udspiller sig i Sønderborg Kommune. For kort tid siden fortalte vi, hvor hurtig og problemfri en sagsbehandling ejeren af Grønnekærvej 10 fik, da hun ønskede at bygge en helt ny garage i området inden for Dybbølfredningen.

Faktisk er ejendommen næsten nabo til Skansegården, men placeret tættere på Dybbøl Mølle. Trods de vanskelige vilkår lykkedes det at få tilladelserne til nybygning af garage, renovering af eksisterende stuehus og lovliggørelse af nogle ikke registrerede bygninger igennem på rekordtid. Læs historien - Elitens særrettigheder - i links i kommentarsporet.

I dag skal vi kigge på en anden lokalitet, der ganske som Dybbøl Skanse har karakter af værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet Sandager er et gammelt fiskerleje og et af de 10 områder i Sønderborg Kommune, der falder inden for denne kategori. Et kulturmiljø er ifølge Slots og Kulturstyrelsen: ”den landskabelige sammenhæng mellem kulturhistoriske spor, der tilsammen fortæller en historie om den samfundsmæssige udvikling.” Fiskerlejet Sandager har historisk naturligvis været præget af små huse, selvom billedet begynder at blive en smule mere broget.

Byggetilladelse til moderne typehus på 289 kvadratmeter

Med Skansegården in mente vil man vurdere, at chancerne for at få lov til at bygge et langt større moderne hus med store glasfacader i kulturmiljøet Sandager var lig nul. Især hvis man samtidig ønskede at rykke byggeriet nærmere på vejen - og dermed på kystlinjen. Det lykkedes alligevel alt sammen. Ejeren af Sandagervej 20 må absolut have gode forbindelser.

Sagsbehandleren/bevaringsarkitekten fra Sønderborg Kommune var i øvrigt den samme, som afviste det ene tegningsforslag efter det andet i forbindelse med Skansegården. Den helt nye kurs, som han lagde i sagen om det noget stilfremmede byggeri i fiskerlejet, begrundede han (i en intern mail til en kollega) således:

”Det kunne være meget værre. Det er et gentegnet typehus, der dog ikke spejler sig i områdets oprindelige bygninger. Dette grundet lav taghældning, manglende takt samt placeringen, der desuden ikke orienteres lige mod vejen. Jeg er dog lidt ambivalent vedr. denne sag, da jeg ikke er sikker på, at jeg nødvendigvis ville udpege området som bevaringsværdigt kulturmiljø, hvis det stod til mig alene. Området er i meget høj grad opbrudt, hvilket også gør, at et lavere og mere fladt og moderne præget hus måske ikke vil stå så alene dernede. En modernistisk kasse i 2 etager ville dog være for meget, hvilket det heldigvis ikke er.”

Nu var det jo ikke denne embedsmands egen vurdering, der lå til grund for valg af områdets status. Vi formoder, at der har været bred politisk opbakning til at udpege de 10 kulturmiljøer i kommunen, da beskrivelserne indgår som en del af kommuneplan 2017 – 2029. Borgernes udfoldelsesmuligheder inden for de udvalgte områder - og kommunens forvaltning af samme synes dog at være en smule tilfældig.

Eller måske er det netop ikke tilfældigt? Har det betydning, at ejeren af Sandagervej 20, som til dagligt arbejder med skatterådgivning, har samarbejdsrelationer til den gruppe af mennesker, der har været bannerførere i kampen mod Skansegårdens nedrivning og genopbygning.

Eksempelvis er han bestyrelsesmedlem i Auto Lindvang A/S. Ejeren af denne virksomhed, Torben Lindvang var sammen med to andre erhvervsfolk og Peter Hansen-støtter Claus Ewers (Brdr. Ewers A/S) og Erik Damsgaard (OJ Electronics A/S) initiativtagere til manøvren, der ekskluderede Skansegårdens ejer, Charles Ginnerskov fra Erhvervsklubben Sønderborg.

Ekskluderingen var en vigtig brik i den pression, Peter Hansen, med hjælp fra Danfoss ejer Jørgen Mads Clausen, udøvede mod CG’s arbejdsgiver. Alt sammen for at hæmme ytringsfriheden ved at få lukket denne Facebook-sides aktiviteter ned.

Er det tilfældigt, at Skansegård-modstanderne Peter Hansen og hans parti Venstre, Stefan Lydal og Dansk Folkeparti ikke er gået til kamp for kulturhistorien i denne sag? Eller at JydskeVestkysten som har skrevet et halvt hundrede negative artikler om Skansegården, ikke har nævnt dette byggeri med et eneste ord?

Er det tilfældigt, at en erfaren embedsmand vurderer to misvedligeholdte og forfaldne ejendomme så forskelligt? Og at samme embedsmand vurderer mulighederne for genopbygning lige så forskelligt? Måske… måske ikke? Fra officielt hold er udmeldingen, at alle byggesager i Danmark bliver behandlet ens.

Vi ønsker på ingen måde at hænge en enkelt medarbejder i kommunens forvaltning ud, men undrer os blot over, at der ikke er nogen i den daglige ledelse eller i de politiske udvalg, der tænker: der er noget her, der ikke stemmer.

Forvaltningen og politikerne må kende til denne forskelsbehandling af borgerne i Sønderborg Kommune. Vi har gennemgået aktindsigt på lidt over 100 sager om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme og fundet markante forskelle i afgørelserne. Dels i forvaltningen, men i endnu højere grad i de politiske udvalg. Eksempelvis har Venstre stemt for nedrivning i alle disse sager, bortset fra 2.

Det ene var Skansegården. Det andet var Ewers Pakhus. Begge var mærkesager for Peter Hansen. Hvad gør disse to sager så specielle? Skansegården... fordi ejendommen var udset til en anden? Ewers Pakhus?… tja, det er en ret kompleks historie, som måske kan blive gravet frem ved en anden lejlighed.

Set udefra får man det indtryk, at hvis man er på god fod med Peter Hansen og Venstre, så kan næsten alt lade sig gøre i Sønderborg. Og samtidig ser det ud til, at man har en garanti for, at pressen (JV) kun skriver om solstrålehistorierne i ens karriere.

Kan du se logikken?

Under alle omstændigheder står der nu en ny stor moderne villa på Sandagervej 20. En ejendom, der ifølge Sønderborg Kommunes egen bevaringsarkitekt: ”ikke spejler sig i områdets oprindelige bygninger.” Det er en meget jysk måde at sige det på, da ejendommen har store glasflader lige ud til havet.

Byggeplanerne for Skansegården er til sammenligning udformet med dyb respekt for ejendommens historie og placering. Forslaget har intet med et moderne typehus at gøre. Alligevel går forvaltningen i små sko og stiller detaljerede krav til størrelsen på sprosserne på vinduerne, antallet af døre i boligen og meget mere. Imens forfalder ejendommen, mens vi venter på en tilladelse til genopbygning.

Vi kan ikke se logikken. Kan du?