Jørgen Mads Clausen er ejer af en af Danmark største industrikoncerner. Han er også en af landets største arbejdsgivere. Han er af Kongehuset hædret med titlen kammerherre - og udadtil er han kendt for sit arbejde for fremme iværksætteri og skabe vækst i den sønderjyske region.
De der har mødt ham, omtaler ham som en passioneret mand, der gerne vil snakke om teknologi og de mange andre ting, han brænder for. Men Jørgen Mads Clausen har også en anden side. Den vender vi tilbage til om et øjeblik.
Da Venstrepolitikeren og erhvervsmanden Peter Erik Hansen indledte sin kampagne mod den lokale iværksætter Charles Ginnerskov, blandt andet ved, gennem en stribe indlæg på Facebook og i JydskeVestkysten, at beskylde ham for skattefusk og meget andet - tog Charles Ginnerskov, efter mere end et års tavshed, til genmæle.
På grund af Peter Erik Hansens tilknytning til JydskeVestkysten (han er bestyrelsesformand) og på grund af mediets mere end 50 artikler, der støttede deres formands kampagne, havde Charles Ginnerskov ikke mulighed for at imødekomme Peter Erik Hansens angreb den vej. Derfor startede han Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården og et website til det formål og begyndte at bore lidt i Peter Erik Hansens egne tvivlsomme erhvervsaktiviteter.
Det viste sig hurtigt, at der var nok at tage af, og at afsløringerne begyndte at tegne et billede af et magtfuldt oldboys netværk af Sønderborgs gamle familiebaserede magtelite, der reelt styrer alt i byen - og som bestemt ikke er begejstrede for nye succesfulde iværksættere på deres hjemmebane.
De ubehagelige afsløringer betød, at Peter Erik Hansen havde mange loyale allierede i forsøget på at stoppe denne Facebookside for enhver pris. Og netværket var vidt forgrenet. Derfor bød hver dag på nye ubehageligheder for Charles Ginnerskov.
Falske politianmeldelser på stribe, anmodning om tilhold, forsøg på fogedforbud, trusler om sagsanlæg, forsøg på at få CG ekskluderet fra Erhvervsklubben Sønderborg og meget mere.
Peter Erik Hansen brugte sin status som politiker til at sætte alle offentlige myndigheder i gang med at gøre livet surt for Ginnerskov, udelukkende for at undertrykke ytringsfriheden. Alle midler blev brugt, og sagen må allerede nu være løbet op i millioner af skatteborgerfinansierede kroner i behandling hos de offentlige myndigheder.
Peter Erik Hansen sendte også mails til Charles Ginnerskovs arbejdsgivere. Her bagtalte han CG, tydeligvis med det formål at få ham fyret fra sit job. Peter Erik Hansen var arrogant nok til at sende de meget kompromitterende mails fra Sønderborg Kommunes officielle mailadresse - og han var også så indiskret at afsløre, at Jørgen Mads Clausen var manden, der havde hjulpet ham til at få audiens hos Ginnerskovs arbejdsgivere.
Vi var en smule rystede over, at en så højt profileret erhvervsmand tog del i Peter Erik Hansens magtopvisning. Men afsløringen rejste også spørgsmålet: Var Peter Erik Hansen som lokalpolitiker virkelig magtfuld nok til at motivere de mange embedsmænd, erhvervsfolk og andre til at arbejde for at lukke munden på Charles Ginnerskov?
Eller havde vi, gennem afsløringerne af lokalpolitikerens aktiviteter, gravet i sager, der kunne kompromittere langt større sammenhænge… og mere magtfulde mennesker, som nu begyndte at røre på sig?
En opringning til Charles Ginnerskov midt under denne sag kunne umiddelbart pege i retning af det sidste. Vi har allerede tidligere fortalt om Jørgen Mads Clausens rolle i sagen med de fortrolige mails til Ginnerskovs arbejdsgivere. Men det har, indtil nu, ikke været offentlig kendt, at Danfoss-ejeren også har forsøgt at købe Charles Ginnerskov ud af Sønderborg.
Mens sagen kørte i højeste gear, forsøgte Jørgen Mads Clausen gentagne gange forgæves at kontakte Charles Ginnerskov telefonisk. På daværende tidpunkt vidste Ginnerskov, at Jørgen Mads Clausen havde deltaget i kontakten til hans arbejdsgivere.
Ginnerskov vidste også, at der havde været aktiveret en intern Whistleblower undersøgelse af ham i den koncern, han var ansat i.
Anmeldelsen viste sig hurtigt at være grundløs, ganske som de mange andre anklager han oplevede. Men den var endnu et eksempel på den magtopvisning, han oplevede fra det magtfulde lokale netværk. Han vidste dog ikke hvem, der havde aktiveret den.
Da Ginnerskov ikke var interesseret i at optrappe konflikten yderligere, ringede han ikke tilbage. Efter flere dages indsats lykkedes det Jørgen Mads Clausen at få telefonisk kontakt til Charles Ginnerskov med et tilbud, der kunne tolkes derhen, at Clausen ønskede iværksætteren ud af byen - ved at købe hans ejendom.
Charles Ginnerskovs private ejendom var ikke til salg, og derfor forstod han ikke helt Jørgen Mads Clausen budskab i første omgang. Jørgen Mads Clausen foreslog en pris, som bestemt ikke var lav. Men svaret fra Charles Ginnerskov var forsat, at ejendommen ikke var til salg, da den var tiltænkt et planlagt byggeprojekt til egen familiebolig.
Jørgen Mads Clausen forhøjede blot sit bud, sikkert ud fra en anskuelse om, at alt er til salg, bare man finder den rigtige pris. Budskabet var helt tydeligt, at Jørgen Mads Clausen kan købe alt, og hvad svarer man, når en af verdens rigeste mænd tålmodigt forklarer en det? Samtalen sluttede dog med, at Charles Ginnerskov gentog, at ejendommen ikke umiddelbart var til salg, men at han ville overveje muligheden.
Senere ringede Charles Ginnerskov tilbage og oplyste en rigtig høj pris - mest for at afslutte den underlige forhandling. Jørgen Mads Clausen svarede, at det var dejligt, der kunne findes en løsning, og at Charles Ginnerskov ville høre fra hans advokat omkring alle de praktiske detaljer. Advokaten er dog ikke vendt tilbage her mange måneder senere.
Om den mærkelige telefonsamtale blot var en magtdemonstration, eller de var et reelt forsøg på at købe Ginnerskov ud, er derfor uvist. Oplevelsen stiller nogle nye spørgsmål:
Hvorfor ønsker Jørgen Mads Clausen at købe en iværksætter, der gennem de seneste år har skabt mange lokale arbejdspladser, ud af Sønderborg?
Hvad er hans incitamentet til af at sætte sit eftermæle på spil ved at medvirke til at begrænse ytringsfriheden for en lokal iværksætter? Og alt sammen for at hjælpe Peter Erik Hansen ud af et problem, han selv har skabt?
Har Jørgen Mads Clausen, der både er Kammerherre og er udnævnt til Kommandør af Dannebrogsordenen, ikke netop en forpligtelse til at leve op til grundlovens hensigt og være en rollemodel for andre?
Hvad mener Kongehuset om disse aktiviteter, der vel mildt sagt virker moralsk tvivlsomme?
Er der forbindelse til Erhvervsklubben Sønderborg, hvor Jørgen Mads Clausens hustru på daværende tidspunkt var en markant profil? Hun forlod dog klubben, da den beskrevne konflikten begyndte at blive offentlig kendt.
I en artikel fra Berlingske forklarer Jørgen Mads Clausen, at sammenhængen mellem erhvervslivets top og Kongehuset er helt naturlig. Berlingske skrev dengang:
Spekulationerne går med jævne mellemrum på, om Jørgen Mads Clausen har købt sig til titlen som kammerherre og en plads ved Dronningens bord med sin formue og ved blandt andet at stille Danfoss’ privatfly til rådighed for Kongehuset ved særlige lejligheder.
Men sådan ser Jørgen Mads Clausen ikke på det. Han mener, at der er andre grunde til, at han og en god håndfuld andre fra erhvervslivets top har fået den ærefulde titel og medgiver, at det er en ny form for adling, omend adel ikke er et ord, man anvender i dag. »Virksomhedsejere er på en måde de nye godsejere,« siger Jørgen Mads Clausen.
»I gamle dage var det godsejerne, der bragte værdi til landet. I dag er det de store erhvervsvirksomheder, der finansierer velfærdssamfundet. Jeg kan ikke se den store forskel. Kongehuset er jo nødt til at forny sig,« siger Jørgen Mads Clausen, hvis forsvar for Kongehuset som institution og de dertilhørende æresbevisninger kommer lige fra hjertet.
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2018/6/syddanmark-som-digitalt-kraftcenter/