Erhvervsklubben Sønderborg består af 55 medlemmer, som repræsenterer tunge private og offentlige virksomheder, der sikkert alle har en velformuleret politik omkring etik, moral og forholdet til ytringsfriheden.

Virksomheder som eksempelvis:

Danske Bank A/S, Sydbank A/S, Jyske Bank A/S, Danfoss A/S, Ramboll Group A/S, Broager Sparekasse, EY Danmark A/S, Larsen Strings A/S, Brdr. Ewers A/S, Danimex A/S, Eegholm A/S, Auto Lindvang A/S, OJ Electronics A/S, Home A/S, Swipbox International A/S, Advokathuset Muurholm og mange flere.

Desuden rummer klubben adskillige byrådsmedlemmer, et medlem der privat kommer sammen med Kongehuset og et folketingsmedlem (Ellen Trane Nørby (V)). Også Venstres nye kandidat til byrådet, Kjeld Stærk er medlem af erhvervsklubben. Da partiet Venstre faktisk tilskrives en stor del af æren for, at vi har ytringsfrihed i Danmark, kan det undre, at ingen af de to Venstrepolitikere har ytret nogle input til debatten.

Initiativgruppen, der er ansvarlig for konflikten i Erhvervsklubben, udgøres af Claus Ewers, Torben Lindvang og Erik Damsgaard (OJ Electronics A/S). Stor tak til dem for at skabe fokus på de nye tendenser i det, der engang var en klub med fokus på samarbejde, positiv synergi og vækst i Sønderborg.