Er der fejet noget ind under gulvtæppet?
Det var en kendt politiker, der engang ytrede de berømte ord: Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Det viste sig dog senere, at der var fejet snavs nok sammen til både et regeringssammenbrud og en rigsretssag.
Sagen viser naturligvis, at hvis der er skjulte ubehageligheder, så kommer de frem på et tidspunkt.
Byrådspolitiker Peter Hansen (V) har i Skansegårdens tilfælde tordnet mod nedrivningen af en faldefærdig, men bevaringsværdig bygning. Den historie er dog allerede fortalt, så lad os vende blikket den anden vej. For hvordan er det egentlig med moralens og historiens vogter? Har han selv holdt den etiske fane så højt, at den ikke er blevet den mindste smule mudret i kanten?
Bevaringsværdigt barndomshjem nedrevet
Peter Hansen protesterede eksempelvis ikke, da hans barndomshjem, som faktisk også var bevaringsværdigt, blev revet ned. I sagsakterne stod der dengang ifølge en artikel i JydskeVestkysten:
”Huset er opført i 1896 og er bevaringsværdigt med en bevaringsværdi på 5 ifølge SAVE-skalaen. Ejendommen ligger i den nordvestlige del af Dybbøl, og boligen har tidligere indgået som en del af et mindre fabrikskompleks, som nu er nedrevet. Bygningen ligger en smule tilbagetrukket fra Dybbøl Bygade, og udgør én af de efterhånden få tilbageværende 1800-tals ejendomme langs dette strøg.”
Ejendommen var i kommunens eje, da den blev nedrevet.
Bygninger og dokumenter forsvundet
Der er også forsvundet bygninger på den ejendom, Peter Hansen bor på i dag - mens andre er ombygget radikalt. Vi har forsøgt at få indsigt i, om det er bevaringsværdige bygninger, der er blevet nedrevet og ombygget, men det har vist sig meget vanskeligt at finde ud af. Sagsakterne ser ud til at være forsvundet sammen med bygningerne.
Kommunens sagsbehandler forklarer det således: ”Jeg kan dog se på historiske oversigtsfotos, at der rigtigt nok er fjernet nogle bygninger mellem 1995 og 1999. Jeg finder dog ikke, at der har været bevaringsværdier tilknyttet disse, da eventuelle registrerede bevaringsværdier fjernes med bygningerne. Endvidere indgår de grundet sagernes alder ikke i vores interne journaliseringssystem.”
Faktisk har det generelt været meget svært at få aktindsigt i Venstrepolitikeres ejendomme i Sønderborg Kommune. På mange af disse er der foretaget gennemgribende renoveringer, der tydeligvis ikke har været underlagt de samme strenge krav, som Skansegårdens ejer er blevet mødt med.
Igen har sagsbehandleren en forklaring: ”Ang. eventuelle byggesager finder jeg ingen sager vedr. ombygning af bevaringsværdige bygninger i vores interne journaliseringssystem. Disse vil i givet fald også skulle findes på arkiv.”
Forvaltningsloven er klar - men indsigten er en smule uklar
Forvaltningsloven siger, at borgerne har ret til aktindsigt i forvaltningens beslutninger, men i praksis kan det være svært at få konkrete svar. Måske fordi privatpersoner har sværere ved at komme igennem end eksempelvis et nyhedsmedie.
Det kunne derfor være en relevant opgave for det mediestøttede JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier at grave i, hvis de får lov af koncernens nye bestyrelsesformand, som er Peter Hansen.
Dobbeltmoralen ser ud til at trives fint i Sønderborg, og Peter Hansens støtter i Venstre, DF, diverse erhvervspartnere og ovennævnte regionale mediehus bakker åbenbart stadig op om politikerens private hævntog mod en privatperson, der før denne hetz aldrig havde blandet sig i den offentlige debat.
(Opslaget har tidligere været bragt på vores Facebook side)