Samtidig manipuleres der fra kommunens side helt bevidst med hvilke informationer, der er tilgængelige for borgerne gennem aktindsigt: en mulighed, der netop er givet, for at undgå at politikere og forvaltning kan agere ude af trit med etiske og juridiske spilleregler og, ikke mindst, lade afgørelser være farvet af politiske og økonomiske interesser.
Vi har afdækket et utal af tilfælde, hvor forvaltningen er gået helt ud over grænserne for almindelig rimelighed for at favorisere en lokal magtelite på bekostning af resten af Sønderborgs borgere. Aktindsigt i nogle af disse sager har været delt på denne side i løbet af januar. Alligevel har det tilsyneladende ikke fået konsekvenser for hverken politikere eller embedsmænd.
En del af aktiviteterne foregår på havnen og det gamle kaserneområde. Det var den tidligere formand for teknisk udvalg, daværende Venstre politiker Peter Hansen, der, gennem sine indlæg i den offentlige debat, henledte vores opmærksomhed på Kaserneområdet. Lidt ironisk faktisk. Det var nemlig Peter Hansen, der var politisk ansvarlig, da størstedelen af de tvivlsomme handler og aftaler blev gennemført.
Blandt de overraskende dispositioner er eksempelvis salget af et parkeringshus. Salget involverede flere aktører: Danfoss/BMC Fonden, der langsomt er i gang med at opkøbe Sønderborg Kommunes arvesølv på favorable betingelser – og entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, som blandt andet spillede en central rolle i opførelsen af Hotel Alsik i samarbejde med BMC Fonden og PFA Pension. Entreprenørvirksomhedens grundlægger Søren Enggaard er i øvrigt bedrageridømt for insiderhandel med Alm. Brand-aktier. PFA er dem, der administrerer vores alles pensionsopsparing.
Når man lægger den erfarne konkursrytter Peter Hansen med i puljen, får vi et broget galleri af aktører – og et sælsomt billede fra skyggesiden af kommunens tætte økonomiske parløb med landsdelens store erhvervslokomotiv. Mens Peter Hansen har et utal af tvivlsomme konkurser og tvangslukninger bag sig, er det vist nok første gang Enggaard gribes med fingrene nede i kagedåsen.
Efter vi havde opnået aktindsigt i flere tvivlsomme handler, valgte kommunen at stoppe al aktindsigt i disse sager. Dette er særligt relevant, da parkeringshuset blot er én ud af en stribe ejendomme, som BMC Fonden har fået kontrol over, på trods af at kommunen (og dermed skatteborgerne) tilsyneladende har båret omkostningerne ved etableringen.
Opskriften er, at kommunen sammen med BMC Fonden og andre aktører indgår i et offentligt/privat partnerskab, officielt for at sørge for at efterleve arkitekten Frank Gehry’s masterplan for Sønderborgs havneområde. Efter størstedelen af de hårde omkostninger er betalt, ser det dog ud til at de attraktive grunde og ejendomme, langsomt men sikkert, havner i BMC Fondens ejerskab. Er det en bevidst strategi? Da BMC Fonden stod over for opførelsen af Kongebrohuset og manglede parkeringspladser, henvendte de sig til Sønderborg Kommune, som tidligere havde leveret billige parkeringspladser til dem. Kommunen reagerede ved at udbyde en grund nær kasernen og Kongebrohuset til salg. Mærkværdigt nok blev salget ikke annonceret offentligt. Derfor blev der kun afgivet et enkelt bud, måske efter forud truffet aftale. Køberen var Enggaard, men ejendommen overgik senere til BMC Fonden. Var Enggaard blot stråmand? Kommunen var klar over, at der skulle etableres parkeringspladser på grunden, men valgte at sælge den billigt i stedet for at følge de officielle vurderinger fra parkeringsfonden.
Hvorfor vælger Sønderborg Kommune bevidst at undgå at opnå markedspriser for deres ejendomme. I øvrigt i strid med gældende regler, der netop skal forhindre politikere i at forære offentlige ejendomme væk til spotpriser? Det er jo dine og mine penge, det handler om.
Alligevel er det et spørgsmål, der er svært at få besvaret, fordi Sønderborg har mørkelagt al information relateret til parkeringspladser i området. Hvorfor mon?