Kort fra tanke til handling
Går vi nogle årtier tilbage, var der langt bedre tid til at køle af, inden man fremsatte trusler mod andre. Dengang skulle man først finde en skrivemaskine eller en kuglepen, forfatte et brev, putte det i en konvolut, skrive afsender på og slikke på et frimærke.
Derefter skulle man finde en postkasse eller vente på at posthuset lukkede op, så brevet kunne komme afsted med sit ubehagelige budskab. Altså: masser af tid til afkøling.
I dag går alting hurtigere, og en del fuldstændig uforståelige raseriudbrud går dagligt ud via sociale medier. Kort sagt så fyger trusler dagligt rundt som arrige hvepse på en varm sensommerdag.
31 procent af de danske politikere havde, ifølge Altingets kommunale rundspørge i 2021 inden for det seneste år oplevet trusler og chikane. 9 procent havde oplevet trusler på livet. Men det er mest tomme trusler.
Trods den hårde tone ligger Danmark i den fredelige ende, set i forhold til andre lande. Det er nemlig yderst sjældent, at der sker konkret vold mod politikere i Danmark. Faktisk er det svært at finde et eneste tilfælde, hvor en dansk politiker er blevet dræbt på grund af sit politiske hverv.
Dødstrusler mod Peter Hansen
I efteråret 2020 var en letantændelig 66-årig fynbo blevet så vred på den daværende lokalpolitiker og Skansegårdsmodstander Peter Hansen, at han fremsatte dødstrusler mod ham. Det gjorde han angiveligt i en kommentar til et opslag på denne Facebook side. Vi har aldrig set opslaget, så vi ved ikke, hvor hurtigt det var blevet fjernet.
Vi tager naturligvis skarpt afstand fra dødstrusler, selv mod Peter Hansen - og ville have fjernet opslaget, hvis vi havde set det. Men… det nåede vi ikke.
Dødstrusler skal tages alvorligt, og det blev de i allerhøjeste grad også. Peter Hansen anmeldte sagen til Syd- & Sønderjyllands Politi, som efter hans eget udsagn afhørte ham i mere end 3 timer. En imponerende ildhu fra ordensmagtens side. Måske fordi Peter Hansen var stamkunde i butikken i forvejen, da han selv på det tidspunkt foretog diverse falske (og siden afviste) anmeldelser mod Skansegårdens ejer.
Anklagemyndigheden fremførte under alle omstændigheder krav om fængselsstraf… for en kommentar - hvilket næppe er helt normalt? Især ikke, da den 66-årige havde en hidtil ren og uplettet straffeattest.
Stor pressebevågenhed fra JV
Pressen - som ellers normalt ikke bruger megen spalteplads på den slags sager, gik også all-in på historien. Eller mere præcist: JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier gjorde. Den var tophistorie på alle platforme: JydskeVestkysten (trykt avis, website og Facebooksiderne: både de regionale og lokale) og præcist den samme opskrift blev fulgt af Fyens Stiftstidende. Peter Hansen delte også historierne på Facebooksiden, Politik i Sønderborg, som han administrerer.
Ikke engang de talrige dødstrusler mod landets statsminister har fået så omfattende pressedækning som Facebookkommentaren fra en formodentlig ikke overvældende resursestærk fynbo. Hvis du undrer dig over, hvad der var JVs drivkraft, behøver du blot at kaste et blik på de første linjer af samtlige opslag på JydskeVestkysten/Fyens Stiftstidendes medier.
Inden du overhovedet klikker på linket, kan du i den korte manchet se, at dødstruslen er fremsat på Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården. Det var altså vigtigere for JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier at mistænkeliggøre denne Facebookside, end at fortælle kernehistorien, som reelt set nok heller ikke kunne bære en mediestorm - endsige blot en svag kuling.
Hele den imponerende pressekampagne blev kørt af hver gang, der skete nyt i sagen, og hver gang blev Skansegårdens ejer og Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården bragt frem i mistænkelighedens lys. Det skete, da Fynboen blev anmeldt - da han var i retten - og da han senere blev idømt en betinget dom.
Peter Hansens eget pressekorps?
Kan interessen for at formidle ovennævnte historie hænge sammen med, at Peter Hansen og hans parti Venstre, i fællesskab med JydskeVestkysten, har kørt en årelang kampagne for at få vores Facebookside lukket - eller i det mindste få den til at virke utroværdig?
Har det betydning, at Peter Hansen sidder som bestyrelsesformand i både JydskeVestkysten og Jysk Fynske Medier? Passer det virkelig, når chefredaktør Mads Sandemann og ansvarshavende chefredaktør Peter Orry fortæller, at Peter Hansen ikke har nogen som helst indflydelse på JydskeVestkystens valg af stof?
Hvordan kan Danmarks største regionale mediehus bevare nogen form for troværdighed, når de gang på gang bliver brugt i et spil, som er så let gennemskueligt for deres læsere?
Den sydvestjydske Venstrepresse (DSVP) ejer 36 pct. af Jysk Fynske Medier og udgiverrettighederne til JydskeVestkysten, der ifølge DSVP udgives på et liberalt, politisk uafhængigt grundlag. Man kunne spørge, hvad DSVP mener om Peter Hansens brug af mediet, men da samme Peter Hansen også sidder på posten som bestyrelsesformand i det selskab, vil det sikkert ikke gøre nogen forskel.
Thi kendes for ret
Den temperamentsfulde fynbo blev idømt 30 dages fængsel. Citat fra domsudskriften: "Tiltalte har forklaret, at han skrev kommentaren, fordi han var forarget over, at Peter Erik Hansen, der er en person i offentligt hverv, som har visse forpligtelser, opførte sig, som det blev beskrevet i Facebookopslaget."
Fængselsdommen skulle dog ikke skulle afsones, hvis den dømte overholdt følgende betingelser:
• Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
• Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.
• Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling for misbrug af euforiserende stoffer.
Han blev også dømt til at skulle betale sagens omkostninger. Peter Erik Hansen, som jo er en driftig forretningsmand, havde desuden krævet, at tiltalte skulle betale 10.000 kr. i erstatning - hvilket retten dog afviste.
Set i bakspejlet er det en relativ banal sag, der viser, at man ikke skal gå på sociale medier, mens man er påvirket af rusmidler. Det er også en sag, der viser, at det kan betale sig at skyde gråspurve med kanoner - hvis formålet helliger midlet.
Når det er sagt, er det på sin plads at gentage. Vi tager skarpt afstand fra dødstrusler.
NB: Info til de eventuelle modige journalister der i fremtiden får lyst til at grave mere i denne sag.
DOM afsagt i retten i Odense den 25. april 2022. Rettens nr. 3-8873/2021. Politiets nr. 3300-70308-00193-20