Sønderborg
– Særrettigheder for eliten
Er vi alle lige for loven? Eller kan lovgivningen eller forvaltning af loven, rent lokalt, bøjes, så en magtfuld elite i praksis får helt unikke særrettigheder.
I Sønderborg og på Als tyder en del sager på, at det sidste er tilfældet. Eksempelvis er det svært at se en rød tråd i, hvad der kan tillades, når det handler om at ombygge eller nybygge i området inden for Dybbøl fredningen. Nogle må alt. Andre må intet.
Det ser ud til, at det afhænger af, om du er med i magtens indercirkler eller står udenfor. Her får du et indblik i et par byggesager, der klart viser, at der er forskel på folk.
I 2019 søgte ejeren af Skansegården om tilladelse til nedrivning og genopbygning af den forfaldne ejendom. Byggetekniske eksperter havde konstateret at en renovering var umulig på grund af årtiers forfald og gennemgribende angreb af skimmesvamp.
Fredningsnævnet gav den 17. januar 2020 dispensation til nedrivning og opbygning af en ny ejendom på Skansegården. Senere støttede en afstemning i Sønderborg byråd Fredningsnævnets afgørelse.
Afstemningen var krævet af daværende lokalpolitiker Peter Hansen, der, sammen med sit parti Venstre, var stærk modstander af projektet. Der var naturligvis en del krav, der skulle imødekommes fra fredningsnævnet, men ikke nogen, der var umulige.
Til gengæld var Sønderborg Kommunes forvaltnings krav til samme projekt ikke blot mangfoldige. De var også præget af en detaljeringsgrad, der lå langt uden for det, der er normalt i tilsvarende sager. Desuden var kravene ude af proportion i forhold til de byggetilladelser, der allerede var givet til mange andre ejendomme inden for Dybbølfredningen.
Både Peter Hansen (V) og Stefan Lydal (DF) stillede villigt op og fortalte om deres modstand mod nedrivning og nybygning - blandt andet i en del af de godt halvt hundrede stærkt partiske artikler, som JydskeVestkysten skrev om sagen. Venstres modstand var helt usædvanlig, da de i mere end hundrede andre sager om bevaringsværdige huse havde stemt for nedrivning.
Hvad der fik Danmarks liberale parti til at gå stik mod egne holdninger i denne ene sag, har de aldrig forklaret. Heller ikke de nye medlemmer af Venstres byrådsgruppe i Sønderborg, Ellen Trane Nørby og Kjeld Stærk, har kommenteret Peter Hansens glødende engagement i denne byggesag.
Status er, at det 12. tegningsforslag er på bordet nu. Der er sket fremskridt i processen undervejs, men der er endnu ikke givet byggetilladelse til det projekt, der på smukkeste vis kan bringe Skansegården op til fortidens værdighed.
Ny skærpet kurs - eller enkelttilfælde?
Men hvorfor en så langvarig og vanskelig proces, der har kostet både Skansegårdens ejer og skatteborgerne rigtig mange penge i sagsbehandling?
Er det fordi, de store glaspaladser, der allerede var givet tilladelse til inden for Dybbølfredningen, havde fået kommunen til at stramme hårdt op på mulighederne for at bygge i området? Eller er det ganske enkelt chikane af en enkeltperson, der købte en ejendom, som et medlem af Sønderborgs magtelite havde udset sig?
Den daværende lokalpolitiker Peter Hansen (V) satte som nævnt alle sejl til for at forhindre en nedrivning og senere en opbygning af Skansegården. Har Peter Hansen og Venstres hårdnakkede kamp så betydet, at det fremover er helt umuligt at renovere og bygge nyt inden for Dybbølfredningen?
Grønnekærvej 10
Nej. Det er ikke tilfældet. Et helt nyt byggeprojekt i området viser, at det blot drejer sig om at have de rigtige forbindelser. På adressen Grønnekærvej 10 er en helt nybygget garage skudt op.
Ejeren af ejendommen har fået dispensation til opførelse af en garage på 7 x 11 meter. Altså ikke en renovering eller genopbygning, men en regulær nybygning. Ved samme lejlighed har ejeren også søgt og fået tilladelse til ny tagbeklædning på hovedhuset, renoveringen af kvist på tagets sydside og isættelse af 4 stk. Velux-ovenlysvinduer.
Samtidig er der givet en dispensation, der lovliggør: ”bebyggelse på ca. 5 m2 beliggende ved hovedhusets sydvestlige hjørne og drivhus og hønsehus i den nordvestlige del af haven.” Altså legalisering af 3 bygninger, der var opført uden tilladelse.
Hvordan er det muligt?
Intet af ovennævnte var muligt på Skansegården. Kravene fra forvaltningen var alenlange. Her er nogle af dem:
Det er forvaltningens vurdering, at den fortsat har et moderne palæ-inspireret udtryk.
Terrassen er et ”pompøst” element, der taler ind i formsproget af palæ.
Bygningens status som ”gård” bør opretholdes, så den ikke kommer til at fremstå som en herregård eller palæ.
Sønderborg Kommune anbefaler, at der arbejdes på et løsningsforslag, hvor lysforholdet løses uden, at kvistene trykkes ind i tagfladen samt, at disse skalamæssigt tilpasses bygningernes hierarki og derved bliver mere i overensstemmelse med en landlig og nedtonet byggetradition.
Her er det især de mange kviste og terrassedøre, samt materialiteten, der får bygningen til at syne som et palæ og ikke de traditionelle stuehuse, der primært ses i skanseområdet.
Garagebygningen på 145m2 og orangeriet er placeret i direkte, østlig forlængelse af stuehuset, hvorved facadelinjen mod nord udvides markant. Herved kommer bebyggelsen til at fremstå som en samlet bygningsmasse, hvor facadelængden og volumen særligt påvirker oplevelsen af ejendommen, set fra Grønnekærvej og fra den nærtliggende, offentlige adgangssti til skanserne.
Forvaltningen anbefaler, at orangeriet undlades eller placeres et andet sted
Projektet virker højtideligt / dominerende
Et par af de mere underholdende indslag har været forslag om, at Skansegården ikke måtte kunne ses fra Dybbøl Mølle, og at garageanlægget skulle bygges foran stuehuset.
Kravene rangerer fra rent smagsdommeri til dårlig skjult indignation over den potentielle mulighed for at opføre en bolig på stedet.
Sagsbehandling: 6 måneder versus foreløbigt 3 år
Ejendommen Grønnekærvej 10 ligger meget tættere på Dybbøl Mølle end Skansegården gør, og mens Skansegården ligger skjult i terrænet, er det ikke i nær samme grad tilfældet med Grønnekærvej 10.
Hvor er protesterne fra Peter Hansen, Venstre, Stefan Lydal og Dansk Folkeparti?
Hvorfor har Sønderborg Kommune ikke trukket sagen i langdrag med afslag efter afslag på byggeansøgningen.
Hvorfor har JydskeVestkysten ikke skrevet et halvt hundrede negative artikler om byggeriet og om ejendommens ejer. Faktisk har de ikke nævnt byggeriet med et eneste ord.
Elitens særrettigheder
Hvordan er hele sagsbehandlingen blevet kørt gennem både fredningsnævnet og kommunen på cirka 6 måneder (fredningsnævnet brugte kun 6 uger). Skansegården er som nævnt ikke færdigbehandlet efter 3 år.
Har det haft betydning, at ejeren af Grønnekærvej 10 er en af Sønderborgs mest fremtrædende advokater, og meget brugt af Sønderborg Kommune?
Har det hjulpet på fredningsnævnets velvilje, at det er kommunen, der har håndbåret ansøgningen igennem godkendelsesprocessen?
Spiller det ind, at omtalte advokat er en del af Sønderborgs elite og medlem af Erhvervsklubben Sønderborg - der ekskluderede Skansegårdens ejer for at have taget til genmæle mod Peter Hansen?
Har det betydning, at ejeren har siddet i bestyrelser sammen med Peter Hansen - og været involveret i konkurser med samme?
Er grunden til den manglende pressedækning, at Peter Hansen er bestyrelsesformand i JydskeVestkysten?
Hvor langt kan disse mennesker gå? Hvordan kan man få tilladelse til at bygge noget, der er helt umuligt for ens naboer.
Hvordan kan Peter Hansen, som har en stribe konkurser og tvangslukninger bag sig, sidde som bestyrelsesformand i en af landets største mediehuse og samtidig bruge sin indflydelse på at hæmme den grundlovssikrede ytringsfrihed?
I øvrigt med hjælp fra en stribe fremtrædende lokale erhvervsfolk. Eksempelvis hjalp kammerherre og Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen Peter Hansen med at lægge pres på Skansegårdens ejer Charles Ginnerskovs arbejdsgiver for at lukke denne Facebook side ned.
Mange af trådene i de betændte sager ser ud til at samles i den lokale erhvervsklub. Alligevel har det ikke fået tunge virksomheder, som eksempelvis de store pengeinstitutter og andre, der må formodes at have en holdning omkring etik og moral, til at trække sig fra klubben.
Enten er man inde i den elitære varme, hvor mulighederne er - eller også er man helt ude.
Derfor holder alle mund, også når der er god grund til at sige fra. Den form for tavsheds- og udstødelseskultur ser vi i øjeblikket glimt fra i TV2-dokumentaren om en eliteskole, hvor børn og unge bliver udsat for vold og seksuelle krænkelser, tilsyneladende med accept fra en elite, der ser det som en nødvendig dannelsesrejse for ungdommen.
Nu er der langt fra byggesager i Sønderborg til systematisk vold og misbrug af unge. Men begge sager er, som en stribe andre vi har sat fokus på, med til at danne et billede af et parallelt samfund af mennesker, som ikke er begrænset af alment gældende værdinormer.
Hvem holder hånden over dem? Pressen, regeringen eller måske Kongehuset?
Kammerherre Jørgen Mads Clausen stiller gerne Danfoss’ jetfly til rådighed for Kongehuset, og Peter Hansen har eksempelvis haft officielt besøg af Prinsesse Marie på hans Møllestensfabrik i Etiopien. God synergi… eller ren handel?
Vi har ikke svarene, men de to, i den store sammenhæng ubetydelige byggesager i Dybbøl-området, tilføjer endnu et par brikker til den omfattende bunke af sager, der tyder på, at der i Sønderborg (og sikkert også på landsplan) er ét regelsæt for magteliten… og ét for alle os andre.
