Nedrivning? Tjae… hvem spørger?
På Rømø lå der to sommerhuse. Et på hver sin side af en vej i turistbyen Lakolk. De var begge opført i 1897 som en del af den driftige Pastor Jacobsens projekt Nordseebad Lakolk, der dengang var tænkt som et badested for velhavende tyskere. Begge var altså originale blokhuse fra den famøse feriesatsning, og de havde godt 120 års historie på bagen. Det ene blokhus var rødmalet, det andet hvidt. Begge var de stærkt medtaget af tidens tand og det barske miljø ved vadehavet, men de var også vurderet som bevaringsværdige i klasse 2, hvilket er den næsthøjeste bevaringsværdi og eksempelvis højere på skalaen end Skansegården.
På Rømø lå der to sommerhuse. Et på hver sin side af en vej i turistbyen Lakolk. De var begge opført i 1897 som en del af den driftige Pastor Jacobsens projekt Nordseebad Lakolk, der dengang var tænkt som et badested for velhavende tyskere. Begge var altså originale blokhuse fra den famøse feriesatsning, og de havde godt 120 års historie på bagen. Det ene blokhus var rødmalet, det andet hvidt. Begge var de stærkt medtaget af tidens tand og det barske miljø ved vadehavet, men de var også vurderet som bevaringsværdige i klasse 2, hvilket er den næsthøjeste bevaringsværdi og eksempelvis højere på skalaen end Skansegården.
Lighederne var slående, men der var en væsentlig forskel, og den blev først synlig, da de to sommerhusejere i starten af 2020 ansøgte om tilladelse til at rive hver deres hus ned for at bygge nyt.
Nej…
Ejeren af det hvide hus fik afslag. Bo Jessen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune, forklarede afslaget således:
”Det var meget hurtigt afgjort. Huset er et stykke kulturarv.”
… og ja
Ejeren af det røde hus var mere heldig. Bo Jessen udtalte i den forbindelse:
”Museet og arkitekter har vurderet, at det ikke er muligt at redde huset. Det er pilråddent.
Det er åbenbart ikke helt ligegyldig, hvem der spørger, når Venstre sidder for bordenden.