JV: Markant prisfald på Skansegården

Mange har undret sig over, at ejendommen Skansegården på Dybbøl Banke havde et værditab fra 5 millioner til 150.000,- på relativ kort tid. Hvad var grunden til, at Charles Ginnerskov gennem sit firma kunne købe ejendommen af staten for 5 millioner - og senere sælge det videre til sig selv for 150.000,-

Det rejste naturligt nok tvivl om, hvorvidt alt var gået rigtigt til. JydskeVestkysten bragte artiklen: ”Skansegården solgt til Charles Ginnerskov til spotpris.” Lokalpolitikeren Peter Erik Hansen (V) nøjedes ikke med at undre sig, men gik straks ud i offentligheden og anklagede Charles Ginnerskov for skattefusk. Titlen på artiklen i JydskeVestkysten var: ”Peter Hansen: I Ragebøl kalder vi det skattefusk.”

Peter Erik Hansen og JydskeVestkysten

Lokalpolitikeren (som i øvrigt selv har et bagkatalog af mystiske konkurser og tvangslukninger bag sig) havde tydeligvis ikke havde sat sig ind i sagen, før han og JV legede den tredje statsmagt. Det var heller ikke meningen. Det vigtigste for Peter Erik Hansen og JydskeVestkysten var at få skabt mistillid til Charles Ginnerskov og projektet Skansegården netop i de dage, hvor byrådet skulle stemme om en nedrivningstilladelse til ejendommen.

Man sørgede desuden for at søgemaskineoptimere artiklen, så artiklernes negative effekt på den lokale iværksætter kunne blive langtidsholdbar. Alligevel er det blevet lidt af et selvmål for JydskeVestkysten - da det viser, hvad de bruger deres mediestøtte til. Desuden giver det rigtig mange læsere adgang til denne groteske sag, som deres bestyrelsesformand har startet.

Skatteministeren afkrævedes svar på Venstrepolitikerens anklage

Samtidig sørgede Venstres for, at bringe sagen op for skatteministeren i Folketingets spørgetid, måske for at være sikker på, at SKAT gik ind i sagen. Anne Honoré Østergaard (V) spurgte om: ”Ministerens holdning til den problemstilling, som er beskrevet i artiklerne ”Skansegården solgt til Charles Ginnerskov til spotpris” og ”Peter Hansen: I Ragebøl kalder vi det skattefusk.” fra JydskeVestkysten den 26. maj 2020?

Ministeren svarede forventeligt: ”I forhold til de to artikler skal jeg bemærke, at jeg som minister ikke kan kommentere på den konkrete sag, som artiklerne omhandler.

Om lovgivningen på området kan jeg oplyse, at når en fysisk person udøver bestemmende indflydelse over et selskab, fx en eneaktionær, så skal transaktioner mellem aktionæren og selskabet ske efter det såkaldte armslængdeprincip.”

Historisk set er det sikkert første gang, en skatteminister, på helt ubekræftede antagelser, bliver indblandet i en privatpersons økonomi. Til gengæld var skatteministerens opskrift på en korrekt udført handel helt identisk med den, der var blevet brugt i den aktuelle sag.

JydskeVestkysten og armslængdeprincippet

Armslængdeprincippet blev defineret af den socialdemokratiske kulturminister Julius Bomholt i 1960’erne. I praksis betyder det, at forbundne parter ved transaktioner med hinanden skal handle, som var de uafhængige. Altså at vilkår, priser m.m. skal fastsættes som mellem uafhængige parter. Siden er det blevet brugt i mange sammenhænge, hvor uvildighed kræves.

JydskeVestkysten havde på daværende tidspunkt skrevet mere end et halvt hundrede artikler om Skansegården og dens ejer. I langt de fleste af artiklerne var omdrejningspunktet at understøtte Peter Erik Hansens synspunkter. Det er en kampagne, hvor JVs enorme interesse for en, i den store sammenhæng, ret ubetydelig ejendomssag, mangler fortilfælde.

Peter Erik Hansen, som er bestyrelsesformand i JydskeVestkysten, havde fået ubegrænsede muligheder for at føre sin langvarige kampagne mod Skansegården. Det tyder på, at chefredaktøren på det heftig mediestøttede JV, Mads Sandemann, helt havde undladt at vurdere, om der var saglighed bag Peter Erik Hansens mange angreb - eller havde fået besked om at se bort fra det.

Faktisk var der et mistænkeligt stort sammenfald mellem de indlæg, som PEH først selv havde delt på Facebook gruppen Politik i Sønderborg (som han administrerer) og artikler, kronikker og kommentarer i JydskeVestkysten dagen efter. En praksis, der i øvrigt stadig anvendes (senest i Peter Erik Hansens negative indlæg om samarbejdsklimaet i Sønderborg Byråd).

Netop på grund af lokalpolitikerens dobbeltrolle burde JydskeVestkysten have været mere forsigtig med at fremføre en ubegrundet anklage, der potentielt kunne gøre omfattende skade på den anklagedes omdømme, erhvervsmuligheder og økonomi. Det ville være god praksis i relation til armslængdeprincippet.

Hvorfor blev Skansegården handlet flere gange?

Grunden til at Skansegården blev handlet internt var, at købet af den i første gang ikke blev gjort med privatbolig for øje. Charles Ginnerskov og Thorben Jensen så i første omgang muligheder for erhverv, da de købte Skansegården i selskabet Next Trading: Eventuelt i form af restaurations- eller cafedrift. Det viste sig dog at være umuligt at få tilladelserne til den form for iværksætteri, til trods for at der tidligere har været registeret både kirke og erhverv på ejendommen, som staten har ejet i flere årtier. Det var lidt af en skuffelse for duoen, der tidligere med held har skabt nyt liv i eksempelvis et gammelt rådhus, en tidligere bankbygning og en kasserne.

Det fik TJ til at miste interessen, men CG så stadig gode muligheder i at renovere ejendommen og på længere sigt sælge den videre. CG overtog derfor ejendommen i sit selskab Ginnerskov Holdning ApS. Prisen var stadig 5 millioner, da ejendommens potentiale, med en mindre drejning af planerne, stadig var intakt.

Derefter blussede sagen op. Peter Erik Hansens og Venstres kampagne både i medierne og rent politisk betød, at mulighederne svandt yderligere ind. Alt tydede på, at det ville blive helt umuligt at få en nedrivningstilladelse, og teknikerne havde sagt, at en renovering ikke var mulig.

Ejendommen blev reelt usælgelig - og CG bestemte derfor at overtage ejendommen i privat regi. Da ejendommen ikke længere havde en reel handelsværdi, var tanken nu at skabe en familiebolig på Skansegården engang i fremtiden - i tilfælde af, at de politiske vinde skulle vende og blæse fra en mildere kant. Det var langt fra den oprindelige plan, men den eneste mulighed, der var tilbage.

I skrivende stund (september 2021) ventes der stadig på en officiel afklaring fra myndighederne.

Charles Ginnerskov og armslængdeprincippet

I modsætning til Peter Erik Hansen var Charles Ginnerskov opmærksom på armslængdeprincippet. Derfor var hen slet ikke selv med til at vurdere Skansegården, da han købte den i privat regi.

Han var dog klar over, at Peter Erik Hansen og Venstres politiske modstand mod en genopbygning af Skansegården havde fået ejendommen til at falde drastisk i værdi. Blot ikke, hvor meget.

Charles Ginnerskov bad derfor 4 af landsdelens anerkendte mæglere om at vurdere ejendommen. Det drejede sig om: Kjeld Faaborg, Estate mæglerne - Henning Broek, Home Broager - Dorthe Seeberg, Indehaver, RealMæglerne Seeberg ApS - Merete Lund Brock, Home Sønderborg.

Ejendomsmæglernes vurdering

Deres vurderinger var stort set enslydende. Alle 4 vurderede ejendommen til at være usælgelig, da den ikke kunne restaureres, og da mulighederne for at få en nedrivningstilladelse og byggetilladelse på grunden på tidspunktet for vurderingen så håbløse ud. Alle vurderede salgsværdien til 0,- kroner. En enkelt påpegede dog, at: ”På en god dag kan vi måske finde en landmand der kan bruge ejendommens jordtilliggende til græsning af dyr eller dyrkning. Prisen vil så være dagspris i området for almindelig god landbrugsjord, anslået til ca. 100-150.000 kr. pr. ha.”

Charles Ginnerskov valgte at betale prisen ud fra den vurdering, der var højest. Den lød på 150.000,-. Desuden indlagde han den tilføjelse til handlen, at, hvis SKAT sidenhen skulle vurdere anderledes, ville handlen kunne gå tilbage. Nogle af landsdelens førende revisorer vurderede, at alt var gået rigtigt til.

Er Peter Erik Hansen klogere end fagfolkene?

Peter Erik Hansen var gennem sin langvarige kampagne og sit politiske arbejde utvivlsomt med til at gøre Skansegården værdiløs. Derfor virker det endnu mere grotesk, at han mener, at han er klogere end landets førende eksperter på området.

I praksis er det ikke Charles Ginnerskov, som han anklager for skattefusk. Det er nogle af landets mest anerkendte og kompetente ejendomsmæglere og revisorer.

Peter Erik Hansens selverkendelsen er måske ikke kalibreret optimalt, men selvtilliden fejler i det mindste ikke noget.

Motivationen

Normalt er ens personlige skatteforhold en privat sag. Men da Peter Erik Hansen (blandt andet på Facebook-siden Politik i Sønderborg) krævede, at CG skulle lægge alt om denne sag frem, føler vi at det er på sin plads at bringe nogle af PEHs egne skattemæssige transaktioner frem i lyset. Selv om vi kun vælger at kigge på de allermest interessante sager, er der artikelstof nok at tage af.