Har Danfoss købt Sønderborg Kommune?
Er det muligt, at en af Danmarks største virksomheder, Danfoss, og dens ejer, Jørgen Mads Clausen, har så meget magt i Sønderborg, at selv byrådet og kommunale embedsmænd bøjer sig for deres ønsker? Flere sager tyder på, at når Danfoss banker på døren, forsvinder selv de strengeste regler. Og hvem tør egentlig sige fra, når en virksomhed af Danfoss' kaliber sætter sin vilje igennem?
Et slående eksempel er opførelsen af et spillested med plads til 1.500 gæster midt i Sønderborg. Normalt ville et sådant projekt, placeret tæt på både et hospital og et hotel, udløse en række lovpligtige høringer og krav om parkeringspladser, støjmålinger og trafikanalyser. Men ikke i dette tilfælde. Alle tilladelser blev givet på rekordtid, og ingen naboer blev hørt. Det virker som om, lovens lange arm mister sin rækkevidde, når Danfoss' ejere ønsker noget.
To Sager – To vidt forskellige behandlinger
Sammenlign denne sag med HOTEL Sønderborg Kasernes forsøg på at udvide med en mindre tilbygning til at tiltrække flere turister til byen. Her blev der mødt massiv modstand fra Venstre og Dansk Folkeparti, som talte højlydt om de mange krav, der skulle overholdes: parkeringspladser, støjmålinger, trafikvurderinger – en komplet liste af forhindringer, der i praksis gjorde projektet umuligt.
Ironisk nok er det de samme krav, som Danfoss undgik i deres byggeprojekt. Hvorfor denne forskelsbehandling?
Forklaringen kan måske findes i de tætte bånd mellem flere politikere og Danfoss. Kjeld Stærk (V) og Steffan Lydal (DF) har i årevis modtaget deres lønsedler fra Danfoss-koncernen. Og så er der Peter Hansen (V), som gentagne gange har været involveret i kontroversielle sager, men alligevel altid har Venstres støtte – uanset hans handlinger. Kan det virkelig passe, at politiske beslutninger i Sønderborg dikteres af Danfoss' interesser og personlige relationer?
Embedsmændene – Når reglerne bøjes
Sønderborg Kommunes byplanlægger og bevaringsarkitekt, Rudi Hønborg Benkjer, spiller også en central rolle i denne fortælling. Da HOTEL Sønderborg Kaserne ønskede at bygge, stod han urokkeligt fast på, at lokalplanen gjorde det umuligt. Men da Danfoss ønskede at opføre et rygeskur på samme område, blev der pludselig givet dispensation – på trods af tidligere afslag og klare lovkrav. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan noget, der ikke kunne lade sig gøre for hotellet, pludselig blev muligt for Danfoss.
Denne dispensation blev senere underkendt af Planklagenævnet, som beordrede bygningen revet ned. Men bygningen står der stadig i dag, flere år efter afgørelsen. Hvordan kan det være, at en afgørelse fra Planklagenævnet, landets højeste myndighed i planlægningssager, ignoreres? Hvilke kræfter er i spil, når Danfoss formår at omgå selv den mest klare lovgivning?
Når Sønderborg Kommune gemmer sig bag muren
Denne sag er blot én i en række tilfælde, hvor Danfoss har modtaget ejendomme og tilladelser fra kommunen under uklare forhold. Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler er en handel om et parkeringshus, hvor aktindsigter er blevet mødt med afslag og undskyldninger om, at der ingen kontrakt findes.
Hvordan kan en stor offentlig handel gennemføres uden en kontrakt? Og hvad gemmer Sønderborg Kommune, når de nægter borgerne indsigt i en aftale mellem Danfoss og kommunen? Der må være noget, der er så følsomt, at det ikke tåler dagens lys. Det virker næsten, som om Sønderborg Kommunes jurister arbejder for Danfoss, ikke for borgerne.
Peter Hansen og Venstre
– Når magtens lænker bliver usynlige
– Når magtens lænker bliver usynlige
Peter Hansen (V) er en nøglefigur i denne fortælling. Gang på gang er han blevet afsløret i kontroversielle sager, senest med sin involvering i tvivlsomme konkursforretninger og kreative økonomiske manøvrer. Alligevel støttes han konsekvent af Venstre, og hans position virker uantastelig.
Peter Hansen er ikke længere en del af byrådet, men hans indflydelse er langt fra forsvundet. I stedet har han indsat Ellen Trane Nørby (V) som en slags kransekagefigur, der nu repræsenterer hans interesser i det politiske landskab. Interessant nok har Ellen, tilsyneladende som en belønning for sin loyalitet, modtaget flere bestyrelsesposter og sidder i en række udvalg, hvor hun arbejder for beslutninger, der ofte synes at flugte med Danfoss' interesser.
Det er naturligvis blot spekulation, men det vækker opsigt, at en person med en baggrund inden for kunst pludselig indtager en central rolle i Sydbanks bestyrelse. Her kan det være værd at nævne, at Peter Hansen i årevis har været formand for repræsentantskabet, hvilket gør hans fingeraftryk på disse magtstrukturer tydelige.
Peter Hansen har i flere omgange forsøgt at opnå magtfulde politiske poster, herunder borgmesterembedet og flere folketingskandidatur, men uden held. Han har indset, at hans politiske karriere ikke kan føre ham til de højder, han havde håbet på.
Alligevel har han bevaret magten bag kulisserne og er fortsat i stand til at trække i trådene, selvom han officielt intet har med byrådet at gøre længere.
Mon det er netop derfor, at Danfoss' ejer, Jørgen Mads Clausen, fortsat bakker op om Peter Hansen og hans mange finurlige ideer?
Danfoss-koncernen har aldrig taget afstand fra Hansen, og flere af hans selskaber har han endda ejet sammen med Danfoss familiemedlemmer. Det ser altså ud til, at Peter Hansen har fundet en effektiv måde at bevare sin magt på – ikke via politik, men gennem sine forbindelser og de magtfulde personer, han har placeret i nøglepositioner.
Har Danfoss og Hansen skabt en alliance, hvor reglerne kan bøjes, så længe de rigtige forbindelser er på plads? Venstre-politikeren er et eksempel på, hvordan magt kan konsolideres, når en privat virksomhed og politiske kræfter arbejder tæt sammen.
Og mens denne magtudøvelse fortsætter, lader det til, at ingen tør gribe ind. Måske fordi konsekvenserne for at modarbejde Danfoss og deres støtter kan være voldsomme. Lokale medier er tavse, myndigheder kigger den anden vej, og de folkevalgte politikere synes at være fanget i et net af afhængigheder, der gør det umuligt at sige fra.
Et System der er tæt vævet sammen
Dette er ikke bare et lokalt anliggende. Det, der sker i Sønderborg, er et eksempel på, hvordan privat magt og politisk indflydelse kan væve sig sammen i en sådan grad, at det er svært at se, hvor den ene begynder, og den anden slutter. Når en enkelt virksomhed som Danfoss kan opnå tilladelser på et niveau, der ignorerer selv landets højeste myndigheder, må vi spørge os selv: Er dette et billede på noget større?
Hvordan sikrer vi, at vores kommunale systemer forbliver gennemsigtige og retfærdige, når en så dominerende aktør har så stor magt?
Og i Sønderborg, hvor Danfoss gang på gang har fået deres vilje igennem, står borgerne tilbage med en ubehagelig fornemmelse: Er der overhovedet nogen tilbage, der tør stille spørgsmål ved magtens forbindelser?
Er der nogen, der har modet til at udfordre den indflydelse, som Danfoss, Peter Hansen og deres allierede har opbygget? Det virker som om, at selv de mest oplagte spørgsmål og indsigelser mødes med tavshed.
Dette er ikke bare et spørgsmål om regler og dispensationer – det er et spørgsmål om, hvem der styrer, når reglerne bøjes for de få, og hvordan vi som samfund sikrer, at magtforhold ikke bliver så skæve, at de undergraver demokratiet.